Hudcremer uden parfume og parabener
Hvis man har tør hud eller eksem er det vigtigt at smøre huden ofte, og altid efter bad eller håndvask. Til håndvask kan man bruge en parfumefri sæbe som Neutral Hand Wash eller Organic Circle flydende håndsæbe fra Rema 1000. Hvis fingrene ikke er så beskidte kan man nøjes med at skylle og gnubbe fingrene med lunkent vand, i stedet for med sæbe.
Hvis man har eksem er man også ofte overfølsom for parfume, så det bør undgåes i cremer. Parabener bruges til at konservere cremer med, og er i søgelyset som stoffer, der er mistænkte for at være hormonforstyrrende, så det er derfor bedst at undgå dem. Tænk har testet 54 bodylotions på siden Test: Kemi i bodylotion og givet dem en grøn, gul og rød kolbe alt efter om produktet indeholder skadelige stoffer, parfume og lignende.
Det er en god idé at skifte mellem forskellige cremer, så huden ikke bliver "træt" af en bestemt creme -- de forskellige stoffer i cremerne kan supplere hinanden, og hjælpe med at give dig en blød og elastisk hud.
Her er et par gode cremer til huden, som ikke indeholder parfume eller parabener.
Danatekt Creme - fedtprocent 25%
Svanemærket creme som efter indsmøring lige umiddelbart kan virke en lille smule klistret, men som hurtigt trænger ind og lægger en beskyttende og vandafvisende hinde på huden.
Ingredienser: Aqua, Ethylhexyl Stearate, Glycerin, Petrolatum, Simmondsia Chinensis Seed Oil, Polyglyceryl-4 Diisostearate/Polyhydroxystearate/Sebacate, Dicaprylyl Carbonate, Tocopheryl Acetate, Cera Alba, Zinc Stearate, Pentylene Glycol, Tocopherol, Magnesium Sulfate, Sodium Gluconate, Citric Acid, Phenoxyethanol, Sodium Benzoate.
Kan købes på apoteket i 100 ml, 250 ml og 500 ml.
Pris for 250 ml: 110 kr.
ApoPro (affiliatelink) har gode priser på Danatekt.
Organic Circle Bodycreme - fedtprocent 20% (?)
Økologisk certificeret creme, alle produkterne i Organic Circle serien er veganske og er svanemærket, EcoCert mærket samt astma-allergimærket. Denne creme føles lindrende på huden og trænger hurtigt ind, uden at efterlade en fedtet fornemmelse.
Ingredienser: Aloe Barbadensis Leaf Juice, Octyldodecanol, Caprylic/capric triglyceride, Glycerin, Cetearyl Alcohol, Glyceryl Stearate Citrate, Glyceryl Caprylate, Cetearyl Wheat Straw Glucosides, Xanthan Gum, Helianthus Annus Seed Oil, Tocopherol, Sodium Phytate, Citric Acid
Forhandles i Rema1000.
Pris for 250ml: 40 kr.
Apotekets Bodycreme - fedtprocent 24%
Svanemærket bodycreme til tør hud. Nem at smøre på huden, trænger hurtigt ind og holder huden fugtig, uden at fedte.
Ingredienser: Aqua, Coco-Caprylate/Caprate, Butyrospermum Parkii Butter, Glycerin, Cocoglycosides, Theobroma Cacao Seed Butter, Cetearyl Alcohol, Pentylene Glycol, Glyceryl Stearate Citrate, Distarch Phosphate, Creatine, Caprylyl Glycol, Ammonium Acryloyldimethyltaurate/VP Copolymer, Sodium Gluconate, Citric Acid, Phenoxyethanol
Kan købes på apoteket.
Pris for 250ml: 65 kr.
Levevis Håndcreme og Levevis Body Lotion
Creme med oliven og aloe vera. Fri for en række problematiske kemikalier, svanemærket og mærket med Astma Allergi Danmarks Blå Krans. Trænger hurtigt ind og fedter ikke.
Kan købes i Bilka, Netto og føtex.
Pris 20-30 kr.
Änglamark hudcreme - fedtprocent 26%
Lidt standard creme, som smøres fint ind på huden. Svanemærket, og indeholder ikke parfume og andre kendte allergifremkaldende stoffer, og godkendt af Astma-Allergi forbundet.
Ingredienser: Aqua, ethylhexyl stearate, glyceryl stearate, glycerin, cetearyl alcohol, butyrospermum parkii butter, ceteareth-20, ceteareth-12, cetyl palmitate, citric acid, tocopherol, sodium benzoate
Kan købes hos SuperBrugsen og Kvickly.
Pris for 200 ml: 30 kr.
Änglamark hudcreme - fedtprocent 35%
Helt fin, lidt federe hudcreme, huden kan dog godt føles en lille smule fedtet et stykke tid efter indsmøring. Som Änglamark hudcreme 26% er den svanemærket og godkendt af Astma-Allergi forbundet.
Ingredienser: Aqua, olus oil, cetearyl isononanoate, glyceryl stearate, butyrospermum parkii butter, glycerin, cetearyl alcohol, ceteareth-20, ceteareth-12, cetyl palmiitate, citric acid, tocopherol, sodium benzoate
Kan købes hos SuperBrugsen og Kvickly.
Pris for 200 ml: 35 kr.
Neutral Intensiv Repair Creme - fedtprocent 70%
Denne creme er uden parfume, farvestoffer og parabener. På trods af den høje fedtprocent trænger den fint ind i huden. Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet samt Svanemærket.
Ingredienser: Olus oil,glycerin,aqua,behynyl alcohol,glyceryl behenate,ceteareth-20,ceteareth-12,ascorbyl palmitate,tocopherol,helianthus annuus seed oil,sucrose laurate,caprylyl glycol,citric acid.
Pris for 100 ml: 65 kr.
Organic Circle Deo Roll-On
Deo med aluminium kom i søgelyset for et par år siden. Organic Circle Deo Roll-On fra Rema1000 er svanemærket, allergimærket og Ecocert økologimærket uden aluminiumssalte og parfume.
Kan købes i Rema1000
Pris 20 kr.